
Kennel Hanne er en lille familiekennel, der opdrætter Beagler.
Vi har 8 Beagler og 1 Engelsk springer spaniel. Hundene er fordelt på den nære families tre hjem, da vi finder det væsentligt, at antallet af hunde i hvert hjem ikke er større end, at de virkelig er medlemmer af familien, og at der er tid til hver enkelt hund.
Vi har opdrættet 19 kuld hvalpe siden 1994. Vores målsætning for vores opdræt er at lave gode, racetypiske, sunde hvalpe med et godt temperament. Dette gør vi ved en omhyggelig udvælgelse af de hunde, vi vil bruge i avl. Vores første kriterium er, at hunden er sund og har et godt temperament. Derefter ser vi på et godt eksteriør, der passer til vores tæve. Vi har Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse. Udover, at opdrætteruddannelsen kvalificerer os som opdrættere, forpligter den os også til at overholde DKK’s etiske retningslinier. Vi opdrætter kun et til to kuld hvalpe årligt, både for at skåne vore tæver, der altid springer mindst en løbetid over mellem to kuld, og fordi vi lægger vægt på en god prægning af den enkelte hvalp.
For at sikre hvalpene den maksimale prægning på mennesker, dyr, lyde osv. vokser hvalpene op inde huset sammen med familien og de voksne hunde. På denne måde foregår prægningen naturligt, og de bliver derved godt rustet til det liv, der venter dem. Hvis du er interesseret i en hvalp så se hvalpesiden for mere information, men inden du gør det, anbefaler vi dig at læse afsnittet om Beaglen her på hjemmesiden.
Ønsker du yderligere oplysninger er altid du velkommen til at kontakte os:
Kennel Hanne
v/ Hanne Brandt & Naya Brandt
Tømmerbyvej 54, DK-7741 Frøstrup
Telefon: + 45 97 99 17 25 (Naya)
+ 45 97 92 60 74 (Hanne)
E-mail:
![]() |
![]() |